Den hulkende sømand

1

• Som småpjusket ælling da stod jeg til søs,
• jeg drømte om solskin og kærtegn og kys.
• Ak disse falmede minder!
• Hvem der forstod sig på kvinder!
• Nu står jeg fortørnet og drejer mit rat
• og hulker ved dag og ved nat:
  • Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav
  • hvor kun bølgerne hører min gråd!
  • Kun dér kan jeg glemme de drømme, vi drømte,
  • dengang du var med i min båd.
  • Nu sætter jeg sejlet og stævner mod land
  • og synger den eneste sang som jeg kan.
  • Kun dér, i en grav ved det isgrønne hav
  • kan en kølhalet and hulke ud.

2

• To øjne som perler, den yndigste gump,
• du kapred' mit hjerte, fortryllende stump.
• Du bød mig op til at danse
• kaldte mig din 'mansepanse'!
• Nu er det en anden, du kalder din ven,
• jeg har kun ét ønske igen:
  • Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav
  • hvor kun bølgerne hører min gråd!
  • Kun dér kan jeg glemme de løfter, du gav mig
  • dengang du var ude på no'et.
  • Nu letter jeg anker og spuler mit dæk
  • mit svulmende hjerte er rent sprunget læk.
  • Kun dér, i en grav ved det isgrønne hav
  • kan en brådslagen and hulke ud.

3

• Ved mågernes skrig og ved skyernes flugt,
• der mindes jeg dig og det lys, der blev slukt.
• Du gav mig søvnløse nætter,
• da du fløj bort med min fætter.
• Nu er der kun ét jeg begærer på jord,
• det fremgår af følgende ord:
  • Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav
  • hvor kun bølgerne hører min gråd!
  • Kun dér kan jeg glemme de kindkys, du gav mig
  • dengang du var villig og kåd.
  • Nu kaster jeg anker og sænker min mast,
  • den segner omkuld som de drømme, der brast.
  • Kun dér, i en grav ved det isgrønne hav
  • kan en kuldsejlet and hulke ud.