1

  • Som småpjusket ælling da stod jeg til søs,
  • jeg drømte om solskin og kærtegn og kys.
  • Ak disse falmede minder!
  • Hvem der forstod sig på kvinder!
  • Nu står jeg fortørnet og drejer mit rat
  • og hulker ved dag og ved nat:
    • Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav
    • hvor kun bølgerne hører min gråd!
    • Kun dér kan jeg glemme de drømme, vi drømte,
    • dengang du var med i min båd.
    • Nu sætter jeg sejlet og stævner mod land
    • og synger den eneste sang som jeg kan.
    • Kun dér, i en grav ved det isgrønne hav
    • kan en kølhalet and hulke ud.

2

  • To øjne som perler, den yndigste gump,
  • du kapred' mit hjerte, fortryllende stump.
  • Du bød mig op til at danse
  • kaldte mig din 'mansepanse'!
  • Nu er det en anden, du kalder din ven,
  • jeg har kun ét ønske igen:
    • Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav
    • hvor kun bølgerne hører min gråd!
    • Kun dér kan jeg glemme de løfter, du gav mig
    • dengang du var ude på no'et.
    • Nu letter jeg anker og spuler mit dæk
    • mit svulmende hjerte er rent sprunget læk.
    • Kun dér, i en grav ved det isgrønne hav
    • kan en brådslagen and hulke ud.
anders tuder

3

  • Ved mågernes skrig og ved skyernes flugt,
  • der mindes jeg dig og det lys, der blev slukt.
  • Du gav mig søvnløse nætter,
  • da du fløj bort med min fætter.
  • Nu er der kun ét jeg begærer på jord,
  • det fremgår af følgende ord:
    • Oh, skænk mig en grav ved det isgrønne hav
    • hvor kun bølgerne hører min gråd!
    • Kun dér kan jeg glemme de kindkys, du gav mig
    • dengang du var villig og kåd.
    • Nu kaster jeg anker og sænker min mast,
    • den segner omkuld som de drømme, der brast.
    • Kun dér, i en grav ved det isgrønne hav
    • kan en kuldsejlet and hulke ud.